Slægten Friis fra Hesselager

Friis fra Hesselagers våben tegnet 1886 af Anders Thiset

Slægten "de sorte Friis'er" eller "tre-egern Friis'erne" var en fynsk uradelig slægt, der førte tre - oprindeligt kun eet - mod højre vendte sorte egern, hvert bidende på et rødtæble, i sølv-felt, på hjelmen et grønt træ mellem to mod dette vendte sorte egern.

Den stammer fra Sønderjylland, hvor dens medlemmer, der snart kaldte sig Friis, snart Vrese, optræder i 1300-tallet, og allerede tidligt forekommer slægten på Fyn. Jesper Friis til Lundby og Hesselagergård, som levede 1505, var fader til kongens kansler Johan Friis og til Henrik Friis til Ørbæklunde (1496-1571), af hvis store børneflok kan nævnes Niels Friis (1544-1610) og kongens kansler Christian Friis til Borreby. Niels Friis, der stiftede et hospital og en skole ved Hesselager, blev stamfader til den nyere slægt. Blandt hans sønner var land- og krigskommissær Tønne Friis til Hesselager (1584-1642), Johan Friis til Ørritslevgård og Løjtved (1585-1635) og Jesper Friis til Ørbæklunde (1593-1643); de deltog alle 3 i Kalmarkrigen. Den sidstnævnte, der steg til oberst, kæmpede i øvrigt på mange valpladser udenlands, en Tid i kejserlig tjeneste, siden i den danske hær i Trediveårskrigen; han stiftede et hospital ved Ørbæklunde. Blandt hans børn kan nævnes den lærde major Niels Friis (1630-1689) og Henrik Friis (død 1715), som, begge skrev sig til denne gård. Sidstnævntes søn, oberst Jesper Friis (1673-1716), førte regiment i felttogene i Nordtyskland 1711-13; under belejringen af Stralsund 1715 blev han i spidsen for en af stormkolonnerne hårdt såret og døde nogle måneder efter som sin Slægts sidste mand. Søsteren, Elisabeth Friis (1677-1703), som fra 1733 var priorinde for Roskilde Adelige Jomfrukloster, blev den sidstlevende af hele slægten. En række af dennes medlemmer indehavde betydelige forleninger.

Kilde: WikiPedia

Familietræf

Billeder fra seneste familietræf

Billeder fra familietræf 2015